Spillemanden.dk

Tarmstrenge

Violinstrenge var oprindeligt altid lavet af fåre- eller lammetarm (ikke kattetarm, som mange mener). indtil slutningen af 19-hundredtallet eksisterede kun tarmstrenge. E, A og D strengene var sædvanligvis ren tarm, hvorimod G-strengen ofte var omviklet med forskellige materialer. 
I dag er det kun musikere, som ønsker helt oprindelig lyd, som bruger rene uomviklede tarmstrenge. De fleste brugere af tarmstrenge omviklede med sølv eller aluminium.

Tarmstrenge har deres helt egen klang, meget kompleks og med masser af  overtoner. Tarmstrenge spændes ikke så hårdt som andre strenge-typer, og virker derfor ofte bløde og smidige. Men da de er så bløde, er det også disse strenge, som reagerer langsomst. Den største ulempe er, at tarmstrenge  reagerer kraftigt på ændringer i temperatur og luftfugtighed og dermed let gå ud af stemning.

Når tarmstrenges monteres første gang, har de brug for omkring en uge til at strække ud. Indtil da er de meget ustabile og skal stemmes igen og igen. Spillemænd bliver ofte trætte af den konstante stemning.  Lyden af disse strenge, kan dog være flot, og selv om producenterne af syntetiske strenge ofte hævder, at deres strenge lyder ligesom tarm, gør de det normalt ikke helt.

Eksempler på moderne tarmstrenge:

	Pirastro Eudoxa strenge har været på markedet i lang tid og var standard strengen i mange år.  De har en mørk, varm, og ganske fuld lyd. Reaktionen er ret langsom, og de kan føles kedelige.  Eudoxa strings fungerer bedst på gamle tyske og italienske violiner, især dem med stor krumning på dækket, siger man. Pirastros hjemmeside
	Pirastro Gold er en anden old-timer, der ofte omtales som “Gold Label”. Billigere end Oliv og Eudoxa. E strengen er en af de mest populære på markedet, og den fungerer godt med mange andre strenge. Personligt finder jeg Gold for hård og skrattende, hvilket man jo ikke forventer af en tarmstreng, men måske her jeg bare været uheldig – Jeg har kun prøvet ét sæt, og det svinger ikke særligt godt med mine violiner.
	Pirastro’s premiere tarm-streng, OLIV, har været på markedet i næsten 40 år. Lyden er forholdsvis klar og med en rimelig hurtig reaktion for en tarmstreng. Stengene er endnu de foretrukne hos mange klassiske violinister, men de er dyre. G-strengen bruger en guldlegeret omvikling, og E-strengen er guldbelagt stål med en smuk, klar og ren lyd.

Syntetiske strenge

I begyndelsen af 1970′erne revolutionerede, Thomastik-Infeld violin-strengen gøre ved at indføre Dominant perlon strengen. Nu havde man en streng, der lød som en tarm streng, men uden ulemperne som ustabil stemning og langsom reaktion. Syntetiske strenge består af en kerne af perlon (en type nylon) omviklet med sølv eller aluminium. Syntetiske strenge bliver hurtigere stabile, gerne indefor en dag eller to, hvor de strækker sig og derefter forbliver som de er stemt. Strengene er ikke nær så påvirkelige af ændringer i temperatur og fugtighed som tarmstrengene. De har også en hurtigere reaktion. Siden indførelsen af Dominant strengene, har andre fabrikanter indført mange nye syntetiske strenge, som ikke kun består af perlon, men for eksempel også højteknologiske kompositter såsom Kevlar. Hver streng har sin egen særlige lydkvalitet.

Eksempler på syntetiske strenge:

	Thomastik-Infeld Dominant, den oprindelige syntetiske perlonstreng, er stadig en topsælger. Lyden er fremragende og strengen giver hurtig respons. Dominant synes at fungere godt med mange forskellige instrumenter. Umiddelbart efter monteringen kan de have en temmelig metallisk og kantet lyd, der dog forsvinder efter et par dages tilspilning. Thomastik-Infelds hjemmeside
	Thomastik-Infeld’s Infeld Blue og Infeld Red strengene er nyere på markedet. De er designet til at supplere hinanden; spændingerne er de samme, så man kan mikse og matche dem, som man har lyst. Infeld Red har en mørkere, varmere lyd, og Infeld Blue er mere strålende. Blue lyde lidt ligesom Dominant strenge, men er er mere varme. Red virker mere sprøde end dominant.
	Man siger, at Pirastro’s Obligato, er den af alle syntetiske strenge, som kommer nærmest lyden af en klassisk varm tarmstreng som Eudoxa. Obligato har dog en hurtigere reaktion. Jeg synes ikke Obligato er speciel varm, men måske lidt mere strålende i lyden. Standardsættet omfatter en sølv-omviklet D og en guldbelagt E-streng. E-strengen i guld har ikke været god på de violiner, hvor jeg har prøvet den. Pirastros hjemmeside
	Pirastro’s Evah Pirazzier er mere strålende, mere kraftfuld og har mere karakter end Obligato. Disse strenge har brug for to eller tre dage til at stabilisere sig, da de har tendens til at strække sig en hel del, så længe de er nye. En meget flot klang, men også en forholdsvis dyr streng.

Stålstrenge

Stål strenge dukkede op i slutningen af det 19. århundrede med indførelsen af stål E-strengen (de fleste E strenge består fortsat af en stål-kerne).
A, D og G strengene består af en fin stålkerne belagt med forskellige metaller som krom stål, sølv, wolfram, titan, og andre.

Mange, men ikke alle stålstrenge har en tendens til at blive for lyse i klassisk forstand. Til gengæld passer de ofte fint til dans på gulvet, bluegrass mv. hvor klangen er klar og enkel, med få overtoner. De fleste stålstrenge har en hurtig og præcise respons, men der er stor forskel. De fleste stålstrenge er tyndere og hårdere spændt end de andre typer strenge.

Stålstrengene er den type strenge, hvor der er størst forskel på klangen imellem de forskellige fabrikater, mærker og tykkelser. Der findes stålstrenge med krystalklar enkel klang, der findes stålstrenge med blød støvet tone, der findes stålstrenge fuld af rumklang og stålstrenge så dæmpede, at violinen føles som gjort af vat.  
Stålstrenge er meget lidt elastiske. Når de først er stemt, bevares stemningen uanset ændringer i temperatur og fugtighed.

Eksempler på stålstrenge:

	Jeg har læst, at Thomastik-Infelds Spirocore strenge fra Østrig har en lys og hård klange og bl.a. bruges i Buegrass og contry sammenhænge. Men den beskrivelse kan jeg ikke genkende for de strenge jeg har prøvet. Spirocore findes i 3 udgaver: Light, medium og heavy. Jeg har testet light variationen, og det er en streng med en flot blød og lidt støvet klang. I begyndelsen har de nye Spirocore strenge, speciels a-strengen, en tendens til simpelthen ikke at bidde på buen, og generelt kan man sige, at det er strenge som kræver godt med tryk og harpiks på buen. Lyden virker lidt tam i begyndelsen, men vinder i længden. Hvis dine nuværende strenge har tendens til at “skrige og skratte”, så prøv Spirocore. Jeg har ikke prøvet andre strenge, der som Spirocore kan eliminiere som disse ubehagelige lyde.
	Pirastro’s Chromcor har en lys, ren og klar klang. I mange år min foretrukne streng. Den passer godt til de fleste violiner. Det er ikke den dyreste streng, og jeg synes man får meget for pengene. Den er ikke så lys og klar som Helicore og Prim, minder mere om en syntetisk streng, men er alligevel lysere i tonen end fx. Jagar.
	D’Addario Helicore fra USA er en populær streng med en voluminøs, glat, varm klang. På trods af stålkernen føles den blød og bøjelig. Findes i heavy, medium og light udgaver. Jeg kender light udgaven og kan anbefale den. Af de strenge jeg kender minder den mest om Prim, som er omtalt herunder. I forhold til Prim, er vel lidt mere fyldig, men også lidt sværere at spille. Har tendens til en smule buestøj (hår der visler). Prisen ligger i den billigere ende, og det gør den jo ikke mindre attraktiv. Daddarios hjemmeside
	Jargar, en dansk streng med varm lyd og en god respons. Bruges både af spillemænd og klassiske violinister. Violinstrengen fås i 3 variationer: Forte, medium og dolce. Jeg har testet dolce, og fundet en fantastisk flot klang. Desværre syntes jeg ikke de 4 strenge er helt i harmoni med hinanden. D-strengen skiller sig ud med en væsentlig langsommere reaktion end de øvrige strenge og har tillige en blødere, lidt mere hul klang, og det kan være svært at få buen til at bidde fast i D-strengen. Det bliver dog mindre tydeligt i takt med, at strengene bliver spille til. D-strengen leveres i øvrigt altid med brun bevikling i skrue-enden (de andre er grønne i dolce-variationen), som om Jagar godt ved, at den er noget for sig selv. Jargars hjemmeside
	Er man til traditionelle stålstrenge, er Svenske Primstrenge er et godt valg. De har power, lys- og lidt kantet klang og rimelig pris. Prim passer fint til folkemusik. Som de fleste andre fabrikater leveres Prim i 3 variationer: Soft, medium og orchestra. Jeg bruger dem alle, og finder dem lyse og klare uden at være hårde. Jeg vil nærmere kalde Prim en sprød streng, og det gør den virkelig lækker i mine ører, som godt kan li’ en rå polska. Prims hjemmeside

(Kilde: Strings, juli 2001 – blandet med egne erfaringer)

Læs evt om flere strenge her: http://www.violinist.com/wiki/violin-strings/